Private label

Private label – dit mærke på vores produktion

Boesens Fabrikker gør det let for handelsfirmaer at markedsføre deres egne kemiske produkter under deres eget mærke. Vi producerer gerne til private label, forstået på den måde, at Boesens Fabrikker varetager alle opgaver vedrørende produktion, og du blot selv skal stå for salg og markedsføring.

Vi har i forvejen en lang række produkter under private label i vores sortiment. Produkter, bestående af en række kendte specialvarer, fra store velkendte firmaer. Disse store firmaer ser fordele i at lade Boesens Fabrikker producere deres nicheprodukter, fremfor selv at skulle ændre i produktionsapparatet, hver gang der skal fremstilles små varepartier.

Også som helt lille eller nystartet virksomhed får du stort udbytte af vores erfaring inden for private label. Der er ikke langt fra ønske til handling hos Boesens Fabrikker. Vi er bevidste om at være fleksible og kan derfor tilbyde plads i vores produktionsapparat hurtigt.

Private label er for dig, der gerne vil hurtigt i gang med at sælge male- og lakprodukter med dit eget firmalogo på. Gå bare i gang med at tænke på, hvordan vareetiketterne skal se ud, vi er klar til at producere, inden du har besluttet dig. Kontakt os og få et godt tilbud, ring på tlf. 5965 9052.